Charmerende træsommerhus i attraktive Skovmose på Sydals
Allerede udefra imponerer dette hyggelige sommerhus i Skovmose med sin charme: Den sortmalede træfacade, de hvide vinduesrammer og døre samt den tilbagetrukne placering på en stor, ugeneret grund gør nemlig huset til en særdeles indbydende ramme om ferier og weekendture på hyggelige Sydals.
En gåtur til områdets lækre badestrand kan klares på bare et par minutter, og nærheden til vandet giver jer foruden friske dukkerter let adgang til lystfiskeri samt gode muligheder for kitesurfing. Fra det eftertragtede sommerhusområde er der ikke mere end tre kilometer til DagliBrugsen i Skovby, som blandt andet også har egen kro og eget bageri.
Huset blev opført i 1974, og både den 47 kvadratmeter store fritidsbolig og den solrige, sydvestvendte terrasse udenfor fremstår særdeles velholdt. Inden døre får I to gode soveværelser, et badeværelse samt et stort, lyst opholdsrum med stue og køkken i åben forbindelse og god plads til at samle familien til hygge omkring ildens knitren i brændeovnen.
I de lune måneder kan I let lade ude og inde smelte sammen ved at åbne skydedøren til terrassen. Her sørger grundens flot opvoksede beplantning for mest muligt privatliv og læ, og da en del af terrassen er overdækket, er I tilmed sikret ly for sommerbygerne.
Et så charmerende hus i så attraktive omgivelser skal opleves for virkelig at få det hele med. Kontakt os derfor allerede i dag vi glæder os til at byde jer velkommen ved en fremvisning.