Hornsgårdvej 7, Fole, 6510 Gram

Agerskovhus en smuk fredet ejendom

På Hornsgårdvej 7, kun 4 km fra Gram ses denne smukke fredede ejendom som er bygget i 1682.
Ejendommen er smukt bevaret, med flotte Dinesen plankegulve, oprindelige flisegulve, smukke gamle døre, stenvask i køkkenet og synlige bjælker. Ejendommen er i et plan og indrettet som i 1682 med stald i den ene ende af ejendommen og bolig i den anden, her er 116 m² bolig og 55 m² stald.
Bygningen fremstår med hvidkalkede ydervægge og et smukt vedligeholdt stråtag.
Ejendommen er beliggende på 4.446 m² stor grund.

Velkommen til.
Når man træder ind i ejendommen, kommer man tilbage i tiden og møder en smuk bevaret indgang med smukke gamle fliser og velbevarede døre, herfra er der indgang til et værelse og til husets store stue, i stuen er der flotte plankegulve og en pejs, synlige bjælker, stilen går gennem de næste to stuer, hvor der i den ene er en brændeovn. Centralt beliggende i huset finder man et charmerende køkken med stenvask, oprindelige fliser og med udgang til både bryggers og 2 stuer. I den bagerste stue er der dør ud til haven og ind til husets hyggelige badeværelse.


Ejendommens historie:
Agerskovhus

Agerskovhus blev fredet i 1997.
Bygningen karakteriseredes i fredningsindstillingen som "bygningshistorisk særdeles sjælden, idet den bærer vidnesbyrd om en tidligere bulhuskonstruktion ".

Bygningen er et såkaldt slesvigsk gårdstuehus, der karakteriseres ved den ældgamle bygningsform, hvor mennesker og dyr huses under ét tag, en hustype der tidligere var almindelig udbredt i hele det sønderjyske område. I dets bygningshistorie er huset især interessant med de meget kraftige loftbjælker og murremme samt stejle spærfag i eg, som henviser til, at huset oprindelig er opført som bulhus. En dendrokronologisk undersøgelse har fastlagt at huset blev opført omkring 1682.

Agerskovhuset er det eneste fredede - og i form og indretning - velbevarede gårdstuehus i Sønderjylland. På Frilandsmuseet findes et i form og udtryk tilsvarende gårdstuehus, det såkaldte Barsøhus.

Netop husets bygningshistorie har været årsag til, at det p.t. indgår i et casestudie om bæredygtighed og arkitektonisk holdbarhed ved Birgitte Tanderup Eybye, Assistent Professor ved Arkitektskolen i Aarhus: " Agerskovhuset er interessant, fordi casen berører alle punkter i analyserammen; eks. evnen til at optage ny byggeteknik, det klimatiske design, traditionelle materialer som kan repareres/ udskiftes (uden stort miljømæssigt aftryk) samt den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi knyttet til det vestslesvigske gårdstuehus med dets særlige bygningstræk"


Gå en online tur i huset her:











Hvor meget kan du købe bolig for?

Prøv vores beregner

Find det boliglån der passer dig bedst

Prøv vores låneberegner

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.